Maskinlæring og kunstig intelligens finder vej ind i maskiner: kamerasystemer, der genkender personer, robotter, der tilpasser deres bevægelser, og styringer, der optimerer sig selv. Når sådanne funktioner har betydning for sikkerheden, rejser det et spørgsmål, som maskinreglerne hidtil ikke har besvaret: Hvordan sikrer man en maskine, hvis adfærd ændrer sig efter, at den er leveret?
Svaret findes i to regelsæt: Maskinforordningen (EU) 2023/1230 og AI-forordningen (EU) 2024/1689. Samspillet mellem dem blev ændret markant i sommeren 2026. Her får du overblikket over, hvad der gælder nu, og hvad der er på vej.
Hvad er selvudviklende adfærd?
Maskinforordningen bruger begrebet helt eller delvist selvudviklende adfærd om systemer, der bruger maskinlæring og derfor kan ændre deres adfærd, efter at maskinen er bragt i omsætning. Det adskiller sig fra traditionel software, hvor den samme input altid giver det samme output.
Det centrale for maskinsikkerheden er, om systemet varetager en sikkerhedsfunktion. En maskinlæringsmodel, der optimerer energiforbrug eller kvalitetskontrol, er noget andet end en model, der afgør, om en person befinder sig i en farezone.
Hvad kræver Maskinforordningen fra 20. januar 2027?
Obligatorisk bemyndiget organ. To af de seks kategorier i bilag I, del A handler om maskinlæring: sikkerhedskomponenter med selvudviklende adfærd, der sikrer sikkerhedsfunktioner, og maskiner med indbyggede systemer af den type. For disse produkter skal et bemyndiget organ altid involveres. Læs mere i vores artikel om bilag I og bemyndigede organer.
Krav i bilag III. De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav tager højde for selvudviklende adfærd. Blandt andet skal:
- risikovurderingen omfatte de farer, der kan opstå, når maskinens adfærd udvikler sig efter levering
- styresystemer med selvudviklende adfærd konstrueres, så de ikke får maskinen til at handle ud over de definerede opgaver og bevægelsesrum
- data om sikkerhedsrelevante beslutninger registreres, så de kan spores
- det til enhver tid være muligt at korrigere maskinen, så den bevarer sin sikkerhed
- maskinen beskyttes mod manipulation af hardware, software og data, der kan føre til farlige situationer
AI-forordningen: Maskiner er flyttet over i et sektorspor
Oprindeligt var maskiner omfattet direkte af AI-forordningens regler om højrisiko-AI. Et AI-system, der var sikkerhedskomponent i en maskine med obligatorisk tredjepartsvurdering, ville blive højrisiko efter AI-forordningen og skulle opfylde begge regelsæt parallelt.
Det er ændret med forordning (EU) 2026/1744, den såkaldte Digital Omnibus on AI, som trådte i kraft den 27. juli 2026:
- AI-forordningens højrisikokrav gælder ikke længere direkte for AI i maskiner.
- I stedet skal Kommissionen med delegerede retsakter tilføje AI-specifikke sikkerheds- og sundhedskrav til bilag III i Maskinforordningen. Kravene skal afspejle AI-forordningens krav til højrisiko-AI, herunder blandt andet risikostyring, data, dokumentation, menneskeligt tilsyn og overvågning efter markedsføring.
- De delegerede retsakter skal finde anvendelse senest den 2. august 2028.
- AI-systemer, der overholder harmoniserede standarder eller fælles specifikationer under AI-forordningen, kan opnå formodning om overensstemmelse med de tilsvarende krav i Maskinforordningen.
Samtidig er definitionen af en sikkerhedskomponent i AI-forordningen præciseret. AI, der alene bruges til fx brugerassistance, optimering af ydelse, effektivitet eller kvalitetskontrol, regnes ikke som en sikkerhedskomponent, medmindre en fejl kan bringe sundhed eller sikkerhed i fare.
Hvad betyder det i praksis?
For maskinfabrikanter betyder ændringen, at Maskinforordningen bliver det primære regelsæt for AI i maskiner. Det giver ét spor at følge, men tidslinjen har to trin:
- Fra 20. januar 2027 gælder Maskinforordningens egne krav til selvudviklende adfærd, manipulation og sikkerhedsrelaterede styresystemer samt kravet om bemyndiget organ for kategorierne i bilag I, del A.
- Senest fra 2. august 2028 kommer de AI-specifikke krav, som Kommissionen tilføjer til bilag III.
Andre dele af AI-forordningen kan stadig være relevante for virksomheden, fx krav om AI-kompetencer hos medarbejdere og om gennemsigtighed for visse AI-systemer. Det bør vurderes særskilt.
Sådan kommer I i gang
- Kortlæg AI-funktionerne i jeres maskiner og produkter, herunder indkøbte komponenter.
- Skeln mellem sikkerhedsfunktioner og øvrige funktioner. Varetager AI-systemet en sikkerhedsfunktion, eller kan en fejl bringe personer i fare?
- Afklar bilag I. Er der tale om en sikkerhedskomponent eller et indbygget system med selvudviklende adfærd, der sikrer sikkerhedsfunktioner? Så skal et bemyndiget organ involveres.
- Indarbejd selvudviklende adfærd i risikovurderingen og konstruktionen, herunder grænser for adfærd, logning og mulighed for korrektion.
- Overvej klassiske sikkerhedsfunktioner som værn. En deterministisk sikkerhedsfunktion efter fx EN ISO 13849-1, der begrænser, hvad et AI-system kan få maskinen til, kan være en robust løsning. Læs om design af sikre styringer.
- Følg de delegerede retsakter, der skal tilføje AI-krav til bilag III frem mod 2028.
Husk også cybersikkerheden. Maskiner med digitale elementer kan være omfattet af Cyber Resilience Act. Læs vores artikel om CRA og indberetningspligten.
Ofte stillede spørgsmål
Gælder AI-forordningens højrisikokrav for maskiner?
Ikke direkte længere. Med forordning (EU) 2026/1744 skal de relevante krav i stedet indarbejdes i bilag III i Maskinforordningen via delegerede retsakter, som skal finde anvendelse senest 2. august 2028.
Skal en maskine med AI altid vurderes af et bemyndiget organ?
Nej. Kravet gælder, når et system med selvudviklende adfærd baseret på maskinlæring sikrer sikkerhedsfunktioner, jf. bilag I, del A. AI, der ikke varetager sikkerhedsfunktioner, udløser ikke i sig selv dette krav.
Hvad betyder selvudviklende adfærd?
At systemet kan ændre sin adfærd efter levering, typisk fordi det bruger maskinlæring og lærer af nye data. Det kræver særlige foranstaltninger, så maskinen forbliver sikker, også når adfærden ændrer sig.
Hvornår gælder kravene?
Maskinforordningens egne krav gælder fra 20. januar 2027. De AI-specifikke krav, som Kommissionen tilføjer til bilag III, skal finde anvendelse senest 2. august 2028.
Er en AI-baseret kvalitetskontrol en sikkerhedskomponent?
Som udgangspunkt ikke. AI, der alene bruges til fx kvalitetskontrol, optimering eller brugerassistance, regnes ikke som sikkerhedskomponent, medmindre en fejl kan bringe sundhed eller sikkerhed i fare. Det bør vurderes konkret.
