Kursus i risikovurdering af maskiner
Maskinsikkerhed, der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved
Maskinsikkerhed stiller høje krav til både dokumentation, risikovurdering og praktisk forståelse af gældende standarder. Med den kommende Maskinforordning 2027 bliver det endnu vigtigere, at virksomheder har styr på, hvordan risici identificeres, vurderes og reduceres korrekt.
Dette kursus giver jer en praktisk og anvendelig introduktion til risikovurdering af maskiner med udgangspunkt i DS/EN ISO 12100 og relevante harmoniserede standarder. I får viden om, hvordan en risikovurdering udarbejdes i praksis, hvordan farekilder identificeres, og hvordan nødvendige risikoreduktionsforanstaltninger besluttes.
Kurset er målrettet både maskinbyggere og maskinbrugere, der ønsker et stærkere grundlag for at arbejde sikkert, struktureret og i overensstemmelse med Maskindirektivets og Maskinforordningens krav.
Pratisk viden om kurset
Varighed
Kurset varer 1 dag (kl. 09.00 til kl. 16.00 eller efter aftale (virksomhedsinterne kurser)).
Pris:
Åbne kurser kr. 4.000,- pr. deltager, eller
Virksomhedsinterne kurser kr. 19.500,- ved ubegrænset antal deltagere fra samme virksomhed
Åbne kurser afholdes på et kursus-/konferencested.
Virksomhedsinterne kurser afholdes hos den virksomhed, som har bestilt kurset og giver mulighed for, at hele virksomhedens team får den nødvendige viden og bliver klar til de kommende krav i Maskinforordningen 2027.
Det lærer I:
- I får en klar forståelse af, hvad den grundlæggende standard for risikovurdering DS/EN ISO 12100
indeholder, og af hvordan man arbejder med standarden. - Hvordan man vælger sin farekildeliste, og hvad det betyder for udarbejdelsen af risikovurderingen.
- Hvordan man udarbejder en risikovurdering, herunder
Identifikation af farekilder (find én type farekilde ad gangen eller alle typer farekilder i et afgrænset område på hele maskinen). - Beskrivelse den farlige hændelse, sådan at de relevante forhold, f.eks. hvem der kan komme til skade, medtages og vurdere om farekilde er så farlig, at det er nødvendigt beskytte operatøren mod at komme til skade.
- Beslutning om hvilke risikoreduktionsforanstaltninger, der er nødvendige.
- Hvordan man udarbejder en risikovurdering, herunder
- Hvordan man udarbejder en risikovurdering for flere maskiner og/eller delmaskiner, som sættes
sammen til en færdig maskine, som skal CE-mærkes. - Hvordan man laver en grænsefladerisikovurdering.
For at kunne udarbejde en risikovurdering er det nødvendigt at kende adskillige harmoniserede standarder. Derfor får I også en introduktion til nogle af de vigtige standarder, f.eks.:
DS/EN ISO 13849-1 – Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer
Standarden stiller krav til, hvordan man specificerer og designer sikkerhedsfunktioner og vælger og installerer komponenter.
DS/EN ISO 14118:2017 – Forebyggelse af uventet opstart
Standarden specificerer krav til midler, der indgår i konstruktionen, og som har til formål at forhindre uventet maskinstart, med henblik på at gøre det muligt at foretage menneskelig indgriben i fareområder på en
sikker måde.
DS/EN ISO 14119:2025 – Sikringsanordninger i forbindelse med afskærmninger
Standarden fastlægger principper for konstruktion og valg af tvangskoblingsanordninger (lågekontakter)
forbundet med afskærmninger og vejleder om foranstaltninger, der minimerer sandsynligheden for omgåelse.
DS/EN ISO 14120:2015 – Afskærmninger – Generelle krav til konstruktion
Standarden fastlægger generelle krav til konstruktion, fremstilling og valg af afskærmninger, der har til formål at beskytte personer mod mekaniske farer; derudover angiver standardenandre farer, der kan have
indflydelse på konstruktion og fremstilling af afskærmninger.
prEN 50742:2025 – Beskyttelse mod forvanskning af data
Standarden indeholder krav og anbefalinger vedrørende beskyttelse mod forvanskning af data i maskiner,
og delvist færdigmonterede maskiner samt til forebyggelse af utilsigtet og forsætlig (herunder ondsindet)
forvanskning af data i maskiner, der kan medføre farlige situationer.
DS/EN 60204-1 – Elektrisk materiel på maskiner
Standarden stiller krav til, hvordan det elektriske materiel skal vælges og installere
I bliver i stand til at:
– Udarbejde en risikovurdering for en maskine, som I selv bygger.
– Udarbejde en grænsefladerisikovurdering.
– Vurdere om en maskine, som I har købt, lever op til Maskindirektivets/Maskinforordningens krav.
Ofte stillede spørgsmål om kurset
Hvad er de største forskelle mellem Maskindirektivet og den nye Maskinforordning i 2027?
Den største forskel er, at Maskinforordningen er en forordning og dermed direkte gældende i alle EU-lande uden behov for national implementering. Derudover stiller den skærpede krav til digitale teknologier, såsom kunstig intelligens, fjernstyring og cyber-sikkerhed. Flere højrisikomaskiner skal nu gennem tredjepartscertificering, og der er nye regler for digital og fysisk dokumentation.
Hvilke virksomheder bliver påvirket af de nye regler?
Alle virksomheder, der producerer, importerer eller sælger maskiner i EU, bliver påvirket. Det gælder også virksomheder, der opdaterer eller modificerer maskiner, især hvis de ændrer sikkerhedsfunktioner eller software. Slutbrugere af maskiner skal også sikre, at de anvender udstyr, der overholder de nye krav.
Hvordan påvirker Maskinforordningen dokumentationskravene, herunder brugsanvisninger?
Den nye forordning giver mulighed for at levere brugsanvisninger digitalt, hvilket kan reducere papirforbrug og distributionsomkostninger. Dog skal virksomheder sikre, at brugerne kan få en fysisk version, hvis det ønskes. Standarderne DS/EN ISO 20607:2019 og DS/EN ISO 12100:2011 spiller en vigtig rolle i at sikre, at dokumentationen opfylder de nye krav.
Hvornår skal virksomheder begynde at forberede sig på de nye krav for Maskinforordningen?
Selvom Maskinforordningen først træder i kraft den 20. januar 2027, anbefales det at begynde forberedelserne så hurtigt som muligt. Implementering af nye risikovurderingsmetoder, dokumentationsstandarder og sikkerhedsforanstaltninger kan tage tid, især hvis der er behov for tredjepartsgodkendelser.
Hvordan kan vores virksomhed sikre, at vi overholder de nye standarder?
Den bedste måde at sikre overholdelse er at forstå de relevante standarder (som DS/EN ISO 12100:2011 og DS/EN ISO 20607:2019), foretage en gennemgang af eksisterende maskiner og deltage i specialiserede kurser. Vores kursus giver en praktisk indføring i ændringerne og vejledning i, hvordan virksomheder implementerer de nye krav korrekt.
Altisik ApS
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Vi hjælper og støtter dig, hvad enten du har købt en ny eller brugt maskine, som måske ikke helt lever op til Maskindirektivets krav, selv bygger, om- eller sammenbygger maskiner og ønsker spar-ring til design af sikkerheden eller køber eller sælger maskiner. Vi hjælper naturligvis også, hvis du er maskinbruger og har spørgsmål til maskinens sikkerhed.
Hvorfor Vælge Altisik ApS?
Med mange års erfaring inden for CE-mærkning af maskiner, er vi eksperter i at navigere i de komplekse krav og retningslinjer, som stilles af direktiver, forordninger og standarder.
Vi arbejder tæt sammen med dig for at sikre, at alle dine behov bliver opfyldt, og at dine maskiner lever op til alle lovkrav. Når du vælger Altisik ApS, kan du forvente:
- Ekspertise: Vi er erfarne fagfolk, der har dybdegående viden om CE-mærkning og relaterede direktiver.
- Kvalitet: Vi lægger stor vægt på præcision og kvalitet i alt vores arbejde.
- Kundeservice: Vi har fokus på at levere den bedste kundeservice og på at støtte dig gennem hele processen.
Kontakt os i dag
Er du klar til at sikre, at dine maskiner er i overensstemmelse med CE-mærkningskravene? Kontakt Altisik ApS i dag, og lad os hjælpe dig med at få dine maskiner CE-mærket hurtigt og effektivt. Vi står klar til at besvare dine spørgsmål og til at tilbyde skræddersyede løsninger, der passer til dine behov.